Hun blev til verden båret i Adelgade 9
På kvisten over gården hun var vist nr. 10.
Hun levede sin barndom i gyde og i gård
Blev Rendestenes lilje og det med hud og hår.
Da hun blev konfirmeret på en fabrik hun kom
Men det var ikke noget den bette syntes om
Hun havde smag for livet hun elsked sang og spil
Hvad raged det så hende at det gik af helvede til?
En mund foruden tremmer, et tjavset drengehår
To falske sorte øjne i skæve sko hun går
En laset falmet kjole jo den er tydlig nok
Hun er en sikker type på Nyhavns fast stok.
Hun kommer der hver aften når midnatsklokken slår
På en af Nyhavns knejper hvor hendes aften går
Men af og til på Sundholm der får hun sin bekomst
Jo Rendestenens lilje er nu en knækket blomst.