Min morfar underholdt min mor og min moster med at synge denne sang for dem, da de var små.
Det var i atten fem og firs, i året før måske
a’ sku en tur til Kollerup for til en ven og se.
Han tjente på en større gård, han var forvalter der,
han havde sagt kom hen til mig når det bliver cykelvejr.
A’ havde lige fået mig en racer fin og fjong
med bøjet styr og gummiring og alt i ny facon.
A’ jog afsted med ildtogsfart så rask som vind og blæst,
så ingen kunne følge mig til vogns til fods til hest.
Halvanden mil til Kollerup der var så vidt a ved,
det kørte jeg på otte timer uden at stå ned,
og gården hvor jeg skulle hen den hedder Gumpedal,
nu ska vi rigtig få at se hvad a er for en karl.
Så kørte jeg til gården hen og ind af gårdens port,
syv otte gange rundt om pumpen det var hurtigt gjort,
men sidste gang da gik det galt pedalen den greb fat,
i postepumpestangen og jeg om i gården skvat.
Nu kan i hyle på der blev på Gumpedal haløj,
de tróde det var pokker selv der ned fra himlen fløj,
en mand som stod og tærskede faldt om af ekspisiv,
to malke piger dånede i stalden med et skrig.
En kokkepige tyk og fed som stod og rørte grød,
da konen hen til hende kom da var hun kold og død.
Og gårdens røgter troede at dommedag var nær
han kravlede op i et af gårdens højeste hindbærtræer.
En so som skulle fare om tre uger ret præcis,
kom alt for tidligt med to får, to lam, men ingen gris,
tre tørvesække væltede og geden åd sit skæg
og vejerhanen gav sig til at lægge æg.
Og ænderne de kaglede og hønsene gav hals
og alle pattegrisene på halen dansede vals.
En rive tabte tænderne naturligvis af skræk
to spader og en møggreb løb så stærkt de kunne væk.
I mens dette her stod på a’ fik mig samlet op
og ud af gårdens port gik det nu i vild galop
a’ jog afsted med ildtogsfart til byen som en gal
og siden har a’ aldrig set min ven fra Gurnpedal
Teksten skulle efter sigende være skrevet af præsten fra Gjøl. Du kan køre melodien her