Sølvpilen

Åh hjælp mig Madonna, med de himmelske blikke
Og kan du det ikke, så hjælp mig at dø
Hans blik var som solen til at vove en dyst
Hans ord var et nyn om en kærlighedsdyst.

Han stod i min dør så ung og så slank
Og rakte mig en sølvpil så måneskins blank
Og alle de roser som ved havegæret stod
Dem satte han i mit vindue, dem flettede han i mit hår.

Men i søndags i Wien i fuldmånens skær
Da gik han forbi mig med en anden så kær
Og ham som aldrig deltog i unge pigers leg
Og ham som aldrig dansede med andre end med mig.

Da greb jeg den sølvpil med forunderlig lyst
At støde den jeg ville i hans troløse bryst
Nu ligger den sølvpil i dybest brønd
Og dybt i mit hjerte der brænder en ild

Åh hjælp mig Madonna, du allerhelligste mø
At dræbe ham jeg ville men kunne det ikke
Åh hjælp mig Madonna blot en eneste gang
Da ved jeg nok to der vil mødes i sang

Ud over Backpacker Planet så har jeg denne lille side hvor jeg kommer med mine kommentare på hvad der sker omkring mig og livet sådan gennerelt. Følg også gerne mig på Google + Torben Linnemann Nielsen Du kan også læse nogle af de artikler jeg har skrevet på Backpacker Planet